To former for mentaltræning:

MENTAL HEALTH & MENTAL SKILL TRAINING.
& HVAD VI ARBEJDER MED I REFINER

Dykker man ned i det sportspsykologiske felt og leder efter de lidt mere overordnet tendenser, tager det ikke forfærdelig lang tid før, det går op for en, at de forskellige psykologiske traditioner typisk fordeler sig på et spektrum mellem at orientere sig mod mental health eller mental skill training (MST). Med disse begreber, menes der i indeværende blog hhv. at man forsøger at ‘udrede roden af problematikken’ eller at man forsøger at ‘klæde individet på til at kunne håndtere problematikken i hverdagen´.

Hvad er forskellen?

Den førstnævnte menes at skulle reducere individets oplevelse af problematikken, og dermed gøre det nemmere at leve et mere ubegrænset liv. Mens sidstnævnte menes at skulle klæde individet på til at håndtere problematikken gennem konkrete værktøjer, og dermed gøre det nemmere at leve et mere ubegrænset liv. 

Ved førstnævnte opleves der altså eksempelvis mindre angst i livet generelt – dog lærer man ikke nødvendigvis at håndtere angsten. Hvor man ved sidstnævnte oplever samme niveau af angst, men derimod lærer, hvordan man kan håndtere den i hverdagen.

Det er klart, at ovenstående opdeling er sat lidt på spidsen. I praksis vil man i et mentaltrænings forløb typisk berøre elementer fra begge sider af spektret.

 

Vil du tømme dit glas med vand eller gøre glasset større?

For at tegne et billede kan følgende metafor måske hjælpe: Forestil dig et glas med vand. Nogle gange er glasset helt fyldt med vand og andre gange er der næsten ingen vand i glasset. Vandet i glasset repræsenterer stressorere i dit liv. En hektisk dag på job/studie eller en presset situation i sport betyder at glasset er mere fyldt de dage, end en rolig søndag på sofaen. Størrelsen af glasset derimod, er ens evne til at håndtere stressorere i hverdagen. En person der er klædt på til at håndtere modgang og udfordringer, vil alt andet lige have et større glas. Der skal med andre ord flere stressorere til (eller højere intensitet af samme stressorere til), før bægeret flyder over. 

Man står altså med et valg. Man kan vælge at reducere stressorere i sit liv (eksempelvis at fjerne sig fra visse situationer, lade vær med at forholde sig til svære beslutninger eller gå en tur i rolige omgivelser uden at skulle forholde sig til noget) eller man kan vælge, at klæde sig på til at kunne håndtere hverdagens strabadser. 

Man kan mindske vandet i glasset, eller gøre glasset større.

 

Hvilken strategi er så mest optimal?

Det korte svar er, at det kommer an på konteksten og formentligt en god blanding af begge dele. 

Ovenstående metafor gør sig gældende i alle menneskers liv. Nogle gange er vandet fyldt til kanten og andre gange ikke. Tit og ofte flyder det også over. Det resulterer tit i ubehag eller, at vi handler “out of character”. Det kan vi ikke lide. Derfor har mange mennesker også tidligere i deres liv oparbejdet en række handlemønstre, som mere eller mindre foregår på et ubevidst niveau. Disse har netop til formål at beskytte en selv mod stressorere i livet, for at sikre, at bægeret ikke flyder over. 

Typisk vil mange af disse handlemønstre, der har til formål at reducere stress, dog desværre medføre, at man lever et begrænset liv. Man tager ikke det sidste skud i en afgørende kamp, fordi man har indlært en adfærd, der vil beskytte en fra konsekvensen ved at misse. På trods af den “forsvarsmekanisme” oplever man dog stadigvæk at være i splid med sig selv. For man havde jo lyst til at være sådan en person, som godt turde tage det sidste skud. Man oplever det, man fra et psykologisk perspektiv ville kalde kognitiv dissonans, hvilket føles som en form for mental ubehag.

Men hvordan kan man arbejde med sådan en situation?

Som sagt kan man tage fat i roden af problematikken, der hvor det hele startede, eller man kan klæde individet på til at kunne håndtere den stress, der følger med førnævnte situation og gøre det, man mener er vigtigt og reelt har lyst til på trods af ubehaget.

Tager man fat i første tilgang, kunne man eksempelvis tage til en psykolog eller sportspsykologisk konsulent, der benytter det psykodynamiske felt til at afdække på hvilket tidspunkt i ens tidligere liv førnævnte “forsvarsmekanisme” opstod, og hvorfor. Derefter kunne arbejdet ligge i at blive bevidst om handlemønstret og afhjælpe det. 

Gribes det an på denne måde, er tesen at personen vil opleve samme situation som mindre stressende, og derfor vil den nye og naturlige reaktion på samme situation mere sandsynligt være i tråd med, det der egentligt er ønsket. Altså at man handler ubekymret, da man oplever mindre stress i lignende situationer i fremtiden, og at man derfor ikke behøver at være bange for at glasset flyder over.

Og ovenstående lyder jo godt, og er det også, men det kræver bare en usandsynlig omfangsrig udredning af, hvor problemet først opstod – hvilket kræver tid, indsats og mange mandetimer. Sagt med andre ord er det altså dyrt, og det vil alt andet lige kræve at man konsulterer hos en dygtig psykolog eller sportspsykologisk konsulent i en længere periode. Det er selvfølgelig godt og en rigtig god løsning for folk, der har tid og økonomi til det, men det er det bare ikke alle, der har.

Så hvad er alternativet?

Mental skill training. I stedet for at fokusere på at reducere vandet i glasset eller sørge for at vandet ikke stiger, så gør vi bare glasset større. Man skal selvfølgelig forstå, at der findes en lidt mere traditionstro forståelse af MST og så er der den lidt “nyere bølge”. Her snakker vi ny bølge MST.

Hvordan håndterer vi samme situation som før, gennem MST?

Det gør vi ved at håndtere situationen gennem simple værktøjer eller mentale færdigheder. Det kunne være ved at lære, at der er visse ting som følger med, når vi er mennesker, der lever vores liv. 

Nogle af de ting der følger med er stressorere, bekymringer, tvivl, frygt, bange for at fejle m.v, og så følger der selvfølgelig også en masse dejlige følelser og tanker med. Det går op og ned, og det der er fælles for de nævnte ting er, at det er tanker og følelser – og tanker og følelser kan vi ikke kontrollere. Det vi til gengæld kan kontrollere er vores handlinger. Vi kan ikke styre, om vi er bange for at tage sidste skud, men vi kan til gengæld styre, om vi skyder alligevel, hvis chancen tilbyder sig – også selvom det i situationen måske ikke føles som om, at vi kan. Så vi arbejder med den situation, hvori vi oplever en udfordring. 

Så først og fremmest, hvad er udfordringen? I førnævnte tilfælde var det, at frygten for at fejle tog styring over vores handlinger. Det er altså en følelse, der styrer vores handling. For at håndtere det, gennem en simpel øvelse, kan vi overveje, hvilke følelser der fulgte med frygten for at fejle i den situation. Hvordan vi tænkte i situationen. Hvordan vi havde det i kroppen og til sidst, hvordan frygten fik os til at handle. Derefter kan vi gøre os tanker om, hvordan vi godt kunne tænke os at handle, hvis vi fik muligheden igen.

What to do then?

Når vi ved ovenstående, så er der “bare” tilbage at forsøge at træne det. At have mod nok, til at gøre det, som vi har besluttet, at vi gerne vil gøre. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og det kræver at vi træffer nogle beslutninger om hvordan, vi gerne vil være som menneske og hvordan vi vil leve vores liv. 

For at træffe sådan nogle beslutninger kræver det selvfølgelig, at vi ved, hvad vi skal tænke over. Men gennem nogle simple øvelser kan man guides til at arbejde på denne måde med sine mentale udfordringer. Det betyder også at træning af mentale færdigheder på denne måde, ikke kræver det samme som førstnævnte tilgang. Det kræver derimod bare, at man bliver introduceret for en række værktøjer og lærer at bruge dem i sin sport. 

Det er præcis det, vi gør i vores online mentaltræningsprogrammer. Så hvorfor bruge mange tusindvis af kroner hos en psykolog eller sportspsykologisk konsulent, hvis du kan slippe af sted med at få et større glas for kun 299 kr.?

NB!

Den oplevede intensitet af stressorer og et individs medfødte evne til at håndtere stressorere (mængden af vand og størrelsen af glasset) er selvfølgelig fuldstændig individuelt og fluktuerer i løbet af ens liv. Måske man har oplevet, at covid-19 situationen, og den nedlukning den indebar, har betydet en stigning i ens oplevelse af bekymring og tvivl? Måske ikke. Nogle er selvfølgelig også mere disponeret til at opleve en høj intensitet af eksempelvis tvivl og bekymring, mens andre ikke er. Det kan der være virkelig mange grunde til.

 

Som du måske kan udlede af ovenstående blog, kan det i visse tilfælde klart være fordelagtigt at kontakte en kompetent psykolog eller sportspsykologisk konsulent, hvis man oplever at være meget begrænset af angst i sin hverdag. Vi oplever dog, at rigtig rigtig mange personer vil have umådeligt stort gavn af blot at gøre sig nogle strategiske beslutninger omkring stressorere i sin hverdag, samt at få et større glas til sit vand. Hvis du tænker, at det kunne gavne dig, så foreslår vi, at du kigger dig omkring på vores hjemmeside.

 

Refiner

C.V. Jessens Gade 5
9000, Aalborg.

Kontakt

© Copyright 2021 Refiner. All right reserved.