→ Refiner | Online Mentaltræning Til Sportsudøvere. Start i dag!

Værdiafklaring

Et af de absolut bedste forudsætninger man kan give sig selv, hvis man gerne vil accelerere i sin sport, er at kende sig selv. For kun når man kender sig selv, ved man hvordan man vil reagere og hvordan man skal handle. Kun når man kender sig selv, ved man hvordan man bedst muligt kan håndtere modgang – og det kan vi lige så godt vænne os til.
Modgang sker for alle. Man bliver frustreret, nervøs eller noget tredje, og hvad gør man så? Hvis man har lavet en værdiafklaring, så ved man, hvordan man skal håndtere det – man skal “bare” sætte sine værdier i spil.
Det vil vi selvfølgelig hjælpe dig med gennem en guide til, hvordan du bl.a. kan blive klogere på dine værdier.

Her kommer et af de scenarier vi nogle gange bruger, til at lave en værdiafklaring!

Scenarie: 
Forestil dig din 80 års fødselsdag. To eller tre venner eller familiemedlemmer holder en tale om, hvad du står for som person. Hvad betyder du for dem og hvilken rolle, har du spillet i deres liv? Hvad ville du, i den ideelle verden, hvor du har levet dit liv som den person du gerne vil være, høre dem sige om dig?

Skriv dit svar ned (gerne i enkelte ord):

Find ud af hvilke værdier, du har som person. Når du har fundet ud af det, står du stærkere i forhold til at være opmærksom på, om du handler i overensstemmelse med dine værdier.

Skriv gerne 2-3 værdier ned på et papir, mobil eller andet. Sæt dem steder hvor du ser dem ofte. På køleskabet, som baggrund på din mobil, på din væg, you name it. Jo oftere du bliver påmindet om dine værdier, des mere bevidst bliver du om dem, og jo mere bevidst du bliver om dem, des nemmere er det at sætte dem i spil.

 

Vil du gerne arbejde endnu dybere med dig selv, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Skriv til os for at høre om de mange muligheder. Vi glæder os til at høre fra dig!